Naivisme af Henri Rousseau 1897 - Den sovende sigøjnerinde
Karen Blixen fortæller
Tema / Motiv trekanten
Kommaregler v. Dansk Sprognævn
Tommelfinger-reglerne
§ 45-51. Komma
§ 45. Indledende bemærkninger§ 46. Opremsningskomma mv.
§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele
§ 48. Helsætninger
§ 49-50. Ledsætninger
§ 51. Tydeliggørelse
TV-Reklamer og Mediedidaktik
1. Harry & Bahnsen PLOVMAND
2. Harry & Bahnsen STOREBÆLTSBRIDGE
3. Ecco Biom Evo Running Range
4. Chanel No 5
5. Samsung Struds
Bonus Reklamer
Kilde: TV Øst - Stor reklamefilm til VisitVestsjælland
Skriv Artikel til en avis
Dansk Modul 1
14-11-2016 klokken 10.00 - 12.30
0. Målet
1. Værktøjskassen - hvad er der i den?
1. Værktøjskassen - hvad er der i den?
2. Litterær Metode - hvilken optik ser vi med
3. Analyser & Fortolk
0. Målet for i dag
- Vi skal arbejde med hermeneutik; dvs. filosofi om menneskelig fortolkning i bred forstand
Herunder skal vi bevæge os henimod at kunne:
·
analysere og
fortolke fiktionstekster og læremidler metodebevidst
·
analysere og
vurdere mundtlige tekster metode- og genrebevidst
·
give en
sproglig vejledning ift. mundtlig tekstproduktion
·
lave en
undervisning i og med litteratur fra forskellige tidsaldre, medier og genrer, også med kritisk brug af digitale ressourcer
Mål: Analysere
tekster selv + Kunne planlægge en undervisning om litteratur
Fremstilling af fortolkning - 3 hermeneutiske cirkler
HERMENEUTIK:
Fortolkningslære filosofi om menneskelig fortolkning i bred forstand
Tekstunivers: Vi
læser delene og skaber en teksthelhed selv. Når vi læser teksten anden gang
forstår vi allerede helheden - husk det når I under
Vi fortolker inden
vi analyserer. Start i undervis Gadamas . Læs tekster flere gange fortolkning
<-> forforståelse spiralen. Når vi har eventyr i indskolingen taler vi
om, om de kender noget af det i deres egen hverdag, man taler om genretræk og
laver en form for bearbejding af teksten. I overbygningen vil også bede om en
fortolkning af teksten
At læse med fordobling
- Fiktionstekster skal læses med fordobling - det kan de i de store klasser. I de små klasser læser de bogstaveligt, dvs. 'på linjen'.
1. Værktøjskassen - hvad er der i den ?
TEMA
MOTIV
GENRE
STOF
KOMPOSITION
|
FORTÆLLER
SYNSVINKEL
FLAD PERSON
RUND PERSON
|
METAFOR
SYMBOL
KLICHEE
TALEMÅDE
SAMMENLIGNING
SKINSAMMENLIGNING
BESJÆLING
METONOMI
ALLEGORI
TRANSDUKTION |
Kort genreoverblik
Tekstanalyse – en opslagsbog af Jens Walther (1987)
Blåt sølv -
tekstfragment fra romanen Eksil
|
Sproglige
mekanismer
|
Vandoverfladen er levende blåt sølv halvanden
meter
over mig, mens jeg sparker mig
hurtigt frem hen over
sandbunden med
svømmefødderne. Jeg drejer mig om
på ryggen og ser de små bølgers lysende underside gen- nem mine svømmebriller. Når jeg nærmer mig, flygter småfiskene tyst mod korallerne på bunden. Det er slut. Sommerferien er forbi. Vi skal køre min storesøster, Ali- son til Kilimanjaro Lufthavn - hun skal med flyveren til England. Om få dage skal jeg tilbage på kostskolen;
uden Alison. Jeg
sparker mig op til overfladen og suger
Luft ind. Verden larmer. Jeg fjerner svømmebrillerne og
Blinker med øjnene
nede i vandet. Saltvand - så kan
man ikke se,
at jeg har grædt.
|
in meidas res: Teksten begynder pludseligt,
med 'vandoverfladen
Metafor: Vandoverfladen er levende blåt
sølv
Synsvinkel: Vi er under vandet og ser de flygtende småfisk gennem svømmebrillerne
Deiksis: person, tid og sted. Deiktiske udtryk :
Hyperbel: sproglig overdrivelse,
'larmer'
Præsupposition: noget uudsagt / en underforstået påstand: Jeg'et har svømmet under vandet og har samtidig grædt Kommentaren: 'Det er slut' fortæller, at nu sker der noget andet.
Narrativt element: Hele den
handlingsorienterede fremstilling af svømning under vandet.
Deskriptivt element: ' Sommerferien er forbi. Vi skal køre min storesøster, Alison til
Kilimanjaro Lufthavn - hun skal med flyveren til England. Om få dage skal jeg
tilbage på kostskolen; uden Alison'.
Kataforisk reference: 'Det' i 'det er slut'
peger fremad i teksten til et indhold vi ikke kender endnu (en kataforisk
reference) til 'saltvand' med dobbeltbetydningen saltvand og salte
tårer.
Fordobling / tema : Tekstens merbetyding; vi møder en person i sorg, som gerne vil skjule sine følelser, og som lever et lystfuldt liv uden at føle lyst. 'muligheder for at læse med fordobling' = muligheder for at læse teksten som FIKTION.
Mønster: Fordobling / tema danner et
overordnet mønster, der samler teksten som en helhed. At se vandoverfladen
som blåt sølv nedefra i en tilstand af iltmangel. Opfattelsen af mønsteret er
en slags ideallæsning af teksten.
|
PRØV RYTMEN
|
VERSEFFØDDER
| |
Rytme, Lyrik
u = tryksvag, da
– = trykstærk, dum
Ord med flere stavelser:
Find det sted i ordet hvor trykket ligger (trykstærk – )
Eks.:
Be ▫ stan ▫ digt
u – u
|
JAMBEN: / u – /
TROKÆEN: / – u /
ANAPÆST: / u u – /
DAKTYLEN: / – u u /
|
Den gang jeg drog af sted min ko▫ne vil▫le med
u – u – u – u – u – u – .
Højt fra træ▫ets grøn▫ne top
– u – u – u – .
Fra ko▫ral▫ler▫nes ø du▫ver ka▫no▫er frem
u u – u u – u u – u u – .
Ki▫mer i klok▫ker, ja ki▫mer før Dag i det dunk▫le
– u u – u u – u u – u u – u . |
SKANDÉR SELV TOVE
DITLEVSENS DIGT,
De evige tre (1942)
|
Der er to mænd i verden,
der bestandigt krydser min vej,
den ene er ham jeg elsker,
den anden elsker mig.
| |
2. Litterær Metode - brillerne vi ser gennem ...
Litterære metoder: TEKSTANALYSE
- Nykritisk læsning: LÆS teksten i sig selv - alle svar skal begrundes i teksten, læs teksten på dens egne præmisser
- Biografisk læsning - vurder bogen ift. forfatterens liv -
- Receptionsorienteret læsning - hvordan modtager læserne teksten?
- Samfundet - et samfundsperspektiv på teksten
- Kønsstudier
Biografisk metode - dominerende i DK fra Georg Brandes indtil 1960
Vi sammenligner teksten med person der har skrevet dens, liv - eks. Den grimme ælling. Teksten skal ikke 1:1 afbillede forfatterens liv - så pas på med fejlslutninger
Herman Bang homoseksuel, men skriver alle
Ole Wivel (lyver om sit medlemskab af forening der fik folk til at melde sig til Østfronten under WW2)
Nykritikkens metode fra 1962 fordi modernismen kan ikke læses biografisk
Dansklærer spørger: HVOR STÅR DET HENNE I TEKSTEN ??
Autonomidoktrinen - teksten på kun læses i sig selv
Den intentionelle fejlslutning man kan ikke slutte fra forfatterens liv
Det almengyldige eksistentielle indhold
Godt til digte
Strukturalistisk læsning - opstået i religion og antropologi eks.
Velegnet til eventyr og folkeviser, men fungerer ikke i digtlæsning
- Aktantmodellen (minus digte) - genial fordi den er simpel kan bruges fra 3 klasse til 3. g
- Kontraktmodellen: 3-faset- hjemme - ude - hjem
3. Analyser og fortolk - vi arbejder
A) Katrine Guldager - Analyser og Fortolk
- Lav en analyse
- Fortolk
- Hvordan kan man undervise i denne tekst?
B) Karen Blixen: De blå øjne (1942) - Lav historiens fortælleansigtet
C) Peter Seeberg - Yndlingsglasset
Analyser og fortolk
E) Franz Kafka - Foran loven: Lav forskellige læsninger
- psykologisk analytisk læsning
- læsning som religiøs lignelse
- samfundskritisk læsning
- dekonstruktiv læsning
- eksistentialstisk læsning
F) Analyser Allan Olsens: ’Taberens Søn (1996)
|
- Titel
Titlen vil ofte pege ind mod det centrale i digtet. Hvordan kan man umiddelbart forstå den? Vend tilbage til titlen senere i analysen. Er den entydig, eller var der flere lag? - De initiale determinanter
De initiale determinanter betyder de "indledende bestemmere" og omfatter de første to - tre linjer i digtet, som kan kaldes digtets "fænghætte". Disse linjer kan angive digtets grundstemning, dets motiv og i nogle tilfælde hele digtets essens. Prøv at læse disse linjer højt, stop op og find ud af, hvad du nu forventer af digtet. Læs så videre, og se hvordan digtet udfoldes - og om forventningerne opfyldes! - Hvem taler?
Ofte vil man finde et lyrisk jeg. En personlig stemme træder frem i digtet, og analysen vil afsløre, hvordan det forholder sig med denne person, hans eller hendes oplevelse af en bestemt situation eller hele livsholdning. Men det lyriske jeg kan også dække over en gruppe menneskers holdning til livet, fx i en salme eller et politisk digt. I nogle digte er der en klar stemme, men ikke i form af et lyrisk jeg, eller der kan være flere forskellige stemmer. Det er vigtigt at undersøge synsvinklen eller synsvinklerne i digtet. - Til hvem?
Er adressaten et du, hvilket kan give digtet en mere intim tone, eller er det ingen bestemt, hvilket antyder et mere alment perspektiv? Ofte er teksten henvendt til det lyriske jeg selv og kan som sådan indeholde en afklarings- og erkendelsesproces. En salme kan være henvendt til Gud. - Hvor?
Der kan være en bestemt geografisk bestemmelse eller andre former for konkrete rum, mens andre digte virker stedløse og nærmere kan siges at beskrive et psykisk rum. Der kan være et modsætningsforhold mellem oppe og nede, ude og inde, jord og himmel, natur og civilisation. Det kan være sjovt og givtigt at lave en tegning af tekstens rum. - Hvornår?
Et tidspunkt eller et tidsforløb kan have betydning. Der kan være tale om et bestemt, intenst nu eller en cyklisk tid, hvor en biologisk eller religiøs forestillingsverden spiller med. - Hvad?
Hvad er er motivet i digtet? Der kan være tale om et forhold mellem mennesker, et lille handlingsforløb, en psykisk tilstand, en indre udvikling. Digtet kan indeholde en grundlæggende kontrast, som fremgår af kompositionog ordvalg. I nogle tilfælde kan det tematiske formuleres med udgangspunkt i en sådan kontrast. Læg også mærke til, om der er brud i teksten. - Hvorledes?
Er der ordklasser som bliver brugt meget - eller slet ikke bruges? Er der hele sætninger, ufuldstændige sætninger eller ord, der står og flagrer helt alene i et vers? Er der gentagelser? Er der symboler, metaforer og sammenligninger? Hvilken virkning har de? Hvilken virkning har rimene? Er der rytme i digtet? Tænk på, at lyrikken ligger tæt op ad det musikalske udtryk, og prøv at karakterisere digtet som "musik". I moderne digte er der ofte brud i forhold til klassiske digtes form. Se også på digtets grafiske "billede" og typografien. Nogle digte er bevidst skrevet med henblik på at blive opfattet med øjet.
Husk, at iagttagelser i digtet altid skal tolkes: Hvad betyder de enkelte elementer, og hvordan peger de frem mod digtets overordnede tema, altså dets grundidé?
Du kan også finde stof om lyriklæsning i fiktionsskrivning.
NOTE
|
|
||
Hold op med
at skabe dig siger far til søn
Hvad fanden er meningen knægt Jeg var byens bedste bokser inden du blev født Så ta' lige og vis lidt respekt Byens bedste bokser - vor herre bevares Vi er trætte af at høre hvad du var Du ligner et ubagt franskbrød Som du sidder og hænger der Tror du ikke jeg har set de billeder mor gemmer Af dig talt ud i en ring Hvordan du ligger og roder på kanvassen* Mens folk står og griner rundt omkring Det er almindelig kendt blandt folk her i byen At når du endelig vandt var det held Er det rigtigt når mor siger du ikke var i stand Til at binde dine boksehandsker selv? Far læner sig frem og kigger på mor Der strikker og stirrer på sit garn - hvad er det nu for noget går i to og snakker Mens en anden én må ta? sin tørn Du sku hellere fortælle ham hvor håbløs du var Da vi lærte hinanden at kende Når du sku' flå en fisk sku' du først ud og brække dig Se det er hvad hans mor var for én - å gu' når jeg tænker på hvad jeg ku' ha fået Af gode patter og fastere kød Men fanden tog ved mig Jeg fik ondt af det med dig Så jeg tog dig af barmhjertighed Forstår du knægt mor var svag og psykisk Det var noget hun havde fra sin far Hun gik folk på nerverne med sit vræleri De kaldte hende for pylderkaren | ||
https://youtu.https://youtu.be/n6uViL8m9wgbe/n6uViL8m9wg
